"Psykoterapi er systematisk samtalebehandling af psyken (tanker, følelse, og kropslige oplevelser) med det formål at fjerne eller mindske symptomer, bidrage til den psykiske udvikling og derved bedre den psykosociale og interpersonelle funktion. Centralt i den psykoterapeutiske behandling er kommunikationen mellem terapeut og patient/klient, men til forskel fra almindelig medmenneskelig samtale og rådgivning indgår der i psykoterapi en sammenhængende teori om psykens normale og patologiske funktion samt nogle heraf afledte teknikker, som terapeuten behersker. Der er glidende overgange mellem medmenneskelige samtaler, coaching, vejledning, undervisning, psykoedukation, supervision og psykoterapi. Psykoterapi udføres af specialuddannede fagprofessionelle. Psykoterapeutisk behandling forestås sædvanligvis af psykologer og psykiatere. For begge faggrupper er det muligt at opnå specialistgodkendelse som psykoterapeut, og man benytter de faglige videnskabelige selskabers uddannelseskrav og godkendelser til kvalitetssikring."

(Regeringens psykiatriudvalg 2013, bilagsrapport 2, side 162)

Psykoterapi er - i følge hjemmesiden Psykologer i Danmark "en psykologisk behandlingsmetode, der er videnskabeligt begrundet..

Psykoterapeutisk behandling retter sig mod enkeltpersoner, par, familier og grupper, der har følelsesmæssige, kognitive, relationelle, adfærdsmæssige og somatiske problemer.  
Behandlingen foregår som et samarbejde mellem psykoterapeuten og klienten med det formål, at klienten får udvidet sine muligheder og evne til selvhjælp, samt at klienten bliver bedre psykisk og socialt velfungerede."

I Larousse 1965 defineres psykoterapi som 

"metodisk behandling ved hjælp af psykologiske fremgangsmåder for at genoprette den forstyrrede følelsesmæssige ligevægt hos et individ... (og senere i artiklen:)

Psykoterapi hviler på patientens tillid til behandlingen og til terapeutens person, på den gensidige forståelse, som oprettes mellem dem, takket være hvilket patienten frit kan give udtryk for sine problemer uden at blive dårligt bedømt, give frit afløb for sine impulser (på det verbale plan) og sætte det billede, han har dannet om sig selv, under debat. I den mellemmenneskelige forbindelse, der således er skabt, lærer individet at forandre sine holdninger med hensyn til sig selv og til den ydre verden, til bedre at tilpasse sig virkeligheden". Den sidste del af forklaringen lyder en del som KognitivTerapi, men de eneste psykoterapeutiske metoder, der nævnes i artiklen er "moralsk støtte", "suggestion" (overtalelse, moralsk vejledning), "revalidering", "hypnose", "øvelsesterapi" og "psykoanalyse" (Larousse 1965, side 176)

K B Madsen 1974 har LØ (formentlig Lise Østergaard) skrevet en fire siders artikel om psykoterapi (side 279-283), hvor psykoterapi forklares: "i bogstavelig oversættelse: behandling af sjælen, men anvendes alm. i betydningen behandling ved hjælp af psyk. (sjælelige) midler... (og senere:) Metoden kan bestå i personlige samtaler mellem patienten/klienten og en professionelt uddannet terapeut, der oftest er læge eller psykolog - eller den kan bestå i at en gruppe mennesker drøfter deres problemer indbyrdes under deltagelse af en eller to terapeuter. Metoden kan også bestå i i specifikke psyk. eksperimenter, som har til formål at fjerne nervøse symptome o.l.. Der er store forskelle på de metoder man anvender inden for de forskellige psykoterapeutiske retninger." 

Joseph Welner et 1985 definerer psykoterapi som "systematiske terapeutiske interventioner med psykologiske midler, som iværksættes af en professionel behandler (læge, klinisk psykolog eller andre med tilsvarende erfaring) overfor en patient eller gruppe patienter." (Side 498)

Finn Abrahamowitz 2001 definerer psykoterapi som "samlerbetegnelse for de behandlingsformer, der arbejder med psykologiske midler som samtale, men også med fx kropsmassage, hypnose, dramaøvelser og åndedrætsteknikker. Der findes psykoterapi inden for alle psykologiske skoledannelser: behaviourismen (adfærdsterapi og kognitiv terapi), psykoanalysen, eksistentiel og humanistisk psykologi og marxistisk psykologi... Der findes i dag langt over 1000 terapiformer og inden samlet forståelsesramme..."

(Finn Abrahamowitz 2001, side 218-219)

Søren Aagaard skriver i 2002 at psykoterapi er "Psykologiske metoder til afhjælpning og ændring af psykiske lidelser og subjektive tilstande. Psykoterapiens primære genstandsområde er den enkeltes indre og ydre psykiske liv."  Direkte oversat betyder det "behandling af sjælen" og Aagaard citerer Brown/Pedder 1979 for at "Psykoterapi er i sit inderste væsen en samtale, der er forbundet med at lytte til og tale med dem, der er i vanskeligheder, med det formål at hjælpe dem til at forstå og løse deres problemer"

Aagaards artikel henviser bl.a. til Gestaltterapi, men ikke til artiklen om Kognitiv terapi.   

Stig Poulsen 2006 definerer psykoterapi som de behandlinger for psykiske vanskeligheder, som (forhåbentlig) virker gennem samspillet mellem den person, der søger hjælp, og den person, der forventes at hjælpe... en fælles betegnelse for alle de forskellige ikke-medicinske behandlinger for psykiske problemer" (side 7)